skip to Main Content
Gode Råd Til MBA-samtalen Med Chefen
Gode råd til MBA-samtalen med chefen

Netværk, kompetenceløft, tungere lederansvar, internationalt udsyn, lønhop. For mange er en MBA på cv’et den direkte vej til karrieremæssig fremdrift. Også selvom der er visse omkostninger forbundet med at få den eftertragtede lederuddannelse i hus. For har man ikke tilstrækkelig råderum i eget budget, træder arbejdsgiveren ofte til.

Men hvordan sikrer du dig, at også ledelsen bliver bevidst om de mange fordele, der er ved at poste penge i at efteruddanne netop dig.

Hvilke argumenter skal du bruge, og hvilke skal du holde dig fra?

Det ved Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, en masse om.

Nedenfor giver hun sine bedste karriereråd, som du med fordel kan tage afsæt i, hvis drømmen om en MBA skal realiseres.

Selvom stadig flere kan skrive en MBA på cv’et, er den karrierefremmende lederuddannelse endnu de færreste forundt. Uddannelsen er forbundet med megen eksklusivitet og stor prestige.

Med en MBA i bagagen kan de fleste se frem til mere i lønningsposen, forfremmelser, indflydelsesrige netværk og gode muligheder for også at gøre karriere internationalt.

Desuden kan en MBA for navnlig specialister bane vejen for tungere ledelsesposter, hvor strategisk indsigt og personaleledelse hører til arbejdsopgaverne.

De mest prestigefyldte MBA-uddannelser koster ofte mere end 400.000 kr. at gennemføre, og for mange er det beløb større, end privatbudgettet kan klare. En betalingsvillig arbejdsgiver vil derfor være en god hjælp.

Forberedelse, research og timing

Men hvor nogle virksomheder gerne finansierer en fuld MBA til en nøglemedarbejder, har andre ikke tradition for dette. Med den rette forberedelse, god research og timing kan man imidlertid selv bidrage til at gøre sin arbejdsgiver mere lydhør over for MBA-ønsket.

Det fortæller Helle Hvilshøj, som er chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter. Hun har mange års arbejdsmarkedskendskab og erfaring med coaching, HR og personlig udvikling. Hun ved derfor, hvad hun taler om, når det kommer til samtaler med chefer og ledere om karriere og fremtid.

“Selvom det i sidste ende er op til ledelsen at afgøre, hvorvidt den vil investere i en MBA eller ej, er der en hel del forudgående arbejde, man selv kan gøre for at overbevise cheferne om de forretningsmæssige fordele, det vil give organisationen,” siger hun.

Topmotiveret og fornuftig timing

Allerførst bør man kigge indad og vurdere, om man er parat til at kaste sig ud i en MBA. At tage en MBA kræver overskud, og det er en langsigtet, personlig investering. Arbejdet er hårdt, mens det står på, og det kan være en udfordring at få alle ender til at hænge sammen.

Din motivation skal være i top, og opbakningen fra baglandet skal være på plads. For kombinationen af en MBA-uddannelse, et i forvejen ansvarsfuldt job og det at være børnefamilie, kræver prioritering og accept af perioder med dårlig samvittighed

”Sådan er det, for det er sjældent muligt at være succesrig på alle fronter samtidig – og hele tiden. Timingen for, hvornår man begiver sig i kast en MBA, er derfor vigtig, og den vil selvsagt variere fra person til person,” siger Helle Hvilshøj.

Hun pointerer, at det hos nogle MBA-udbydere er muligt med afbræk i uddannelsen, så hele uddannelsen ikke nødvendigvis skal tages i ét hug.

“Det giver fleksibilitet og gode muligheder for også at få familie, børn og fritid passet ind,” siger hun.

Timing på det personlige og familiære plan er altså første forudsætning for det gode MBA-forløb.

Hvad er du værd?

Men hvordan ved man så, om man er i en position, hvor det at anmode sin chef om en MBA ikke virker malplaceret? I de fleste virksomheder kræver det, at man i længere tid har præsteret og gerne leveret gode resultater.

Men hvornår ved man, om man har gjort indtryk? Om man har vist sit værd tilstrækkeligt til, at virksomheden vil investere yderligere i en?

“Der er jo indikationer, der vidner om ledelsens syn på ens værd i organisationen. Det kan være, at man bliver bedt om at tage over på projekter af mere udfordrende karakter. At man for nylig har fået lønforhøjelse eller ekstra bonusser, at chefen og medarbejdere spørger en til råds i svære situationer, eller at man scorer højt på de årlige performancemålinger.

Pejlingerne er mange og vil variere fra organisation til organisation, men det er dem, der tilsammen danner det forhandlingsmæssige udgangspunkt,” siger karriererådgiveren.

Anerkendelse og resultater giver respekt

Og netop den forhandlingsmæssige positionering har ofte betydning for, om man får opbakning til en MBA eller ej. Dertil kommer hele organisationens indstilling til efteruddannelse.

Man gør klogt i at forholde sig til den, inden man går til chefen med sine MBA-ønsker.

En god forhandlingsmæssig position skabes nemlig igennem længere tid. Man bør allerede fra første færd i organisationen tænke over, hvordan man stiller sig bedst muligt an, lyder rådet.

“Forhandlingspositioner skabes ikke over en nat. Processen er typisk langvarig, så start i god tid. For nogle giver det mening allerede under en jobsamtale at italesætte, hvilke ambitioner og efteruddannelsesønsker man har, såfremt jobsamtalen rummer dette perspektiv,” siger Helle Hvilshøj.

Hun fortæller, at beslutningen om denne investering typisk ligger højere oppe i ledelseshierarkiet, når det gælder en MBA, som jo er en stor og omkostningstung efteruddannelse.

Det betyder i praksis, at det er en fordel at være bevidst om ledelsens strategiske og forretningsmæssige holdninger og ikke blot koncentrere sig om det, der ligger chefen på sinde.

Er du allerede et anerkendt og efterspurgt navn i organisationen – en, som ledelsen efterspørger til forskellige vigtige opgaver, står du selvfølgelig stærkere i forhandlingerne. Men det kræver, at du er succesrig i dit job og løbende skaber resultater. At du ‘leverer varen’ og samtidig formår at bidrage aktivt til videreudviklingen af det område, du er beskæftiget i

– siger Helle Hvilshøj og fortsætter:

“En anden vigtig faktor er at blive kendt uden for sit område og kunne bidrage til og løfte opgaver af mere strategisk og tværgående karakter. Det er noget, der kan tage lidt tid at få skabt, men man kan eksempelvis arbejde på at blive ansvarlig for at løfte vigtige innovative projekter og sikre, at de kommer i mål,” siger hun.

Skab resultater gennem andre

Endelig er det ifølge Helle Hvilshøj vigtigt at kunne skabe resultater gennem andre. Det viser ledelseskapacitet og kan inspirere andre til at spotte dit ledelsespotentiale. Og her er det oplagt at tænke både på yngre medarbejdere samt tænke på tværs af fagligheder. Ved at inddrage andre medarbejdere i organisationen i sit arbejde kan man berige de projekter, man selv arbejder på, siger hun.

“Tilsammen vil de ting skabe værdi og opmærksomhed på, hvem du er, og hvad dit potentiale kan række til. Og det kan være afgørende, når de vigtige samtaler omkring udviklingen af virksomhedens største talenter drøftes bag de lukkede døre,” fortæller Hvilshøj og understreger, at det under alle omstændigheder er et plus med frugtbare relationer til de nærmeste chefer.

“En god dialog og ledelsesmæssig opbakning til det, man laver, giver bare et bedre forhandlingsmæssigt udgangspunkt,” siger hun.

Virksomheden gør sig nøje overvejelser

Er man på omgangshøjde med ledelsen, ved man sikkert også, hvilke overvejelser den vil gøre sig, når man bringer efteruddannelse og muligheder for finansiering på banen.

For når det kommer til de store og omkostningstunge uddannelsesprogrammer, er der ifølge Helle Hvilshøj en række forhold, som virksomhederne ønsker afklaret, inden de træffer deres beslutning.

Chefen og ledelsen vil typisk spørge til de forretningsmæssige fordele, det vil give organisationen at udstyre dig med en MBA. De vil sikkert også gøre sig tanker om, hvorvidt de kan fastholde dig i organisationen uden at finansiere din MBA

”Hvis de ikke kan det, vil de veje de risici og konsekvenser, der er ved, at du søger til potentielle konkurrenter med dine evner og viden, op mod den udgift, det vil være for dem at give dig en MBA. Man vil også vurdere sandsynligheden for, at du magter at gennemføre uddannelsen”.

”For er det realistisk, at du kan afsætte tid til både den, dit job og din familie? Uden at gå på kompromis med dit engagement i virksomheden? Hvis ikke, hvilke alternativer til en MBA kan der evt. være, hvilke muligheder er der for at tage en MBA under mere fleksible former? Sådanne tanker vil de fleste virksomheder gøre sig, og dem skal man være bevidst om,” siger Helle Hvilshøj.

Hun råder også til, at man nøje undersøger, hvilke udbydere der er på markedet, hvem af dem, der bedst tilgodeser de behov man har, prisen, og hvilke muligheder der er for at finansiere det givne program.

“Skal du selv betale for uddannelsen, kan der være store besparelser i at undersøge og gøre brug af bruttolønsordningen. Nogle MBA-udbydere giver også mulighed for at afdrage i rater, så trækket på kontoen bliver mere overkommeligt. De oplysninger kan være gode at inddrage i den samtalestruktur, der skal være med til at påvirke ledelsens beslutning,” siger Helle Hvilshøj.

Disponer din taletid

Ifølge Helle Hvilshøj er netop den rette struktur og de gode dispositioner vigtige at gøre sig klart, når først man har fået booket MBA-spørgsmålet ind i chefens mødekalender. Med den rette tilgang til samtalen og med argumenter og synspunkter præsenteret i en fornuftig rækkefølge kan man bedre få skabt interesse for ønsket om efteruddannelse.

“Timingen er vigtig. Det er oplagt, at man arbejder på at finde et godt tidspunkt, hvor man kan holde samtalen med chefen. Det er vigtigt, at chefen har mentalt overskud til at rumme og forholde sig til dit efteruddannelsesønske, når du starter dialogen”.

Når I mødes, vil en god indledning være at vise og fortælle, at du har set frem til samtalen, og at du sætter pris på, at chefen har indvilget i at mødes med dig for at tale om dine kompetencemæssige udviklingsmuligheder

”Giv gerne udtryk for, at du over en længere periode har reflekteret over organisationens strategi, og at du har ideer til og ser muligheder i, hvordan du nu og fremover kan bidrage til at løfte de store opgaver, der venter forude – opgaver, som ligger i forlængelse af alle de gode resultater, du allerede har skabt og leveret,” siger Helle Hvilshøj og fortsætter:

“Herefter kan du komme ind på dine karrieremæssige ambitioner og give udtryk for, hvad der er vigtigt for dig – måske kan du referere tilbage til din jobsamtale, hvis du allerede italesatte ambitionerne dengang,” siger hun.

Nu er det så tid til, at du kommer frem med dit konkrete ønske og mål for at tage en MBA. Du understreger de potentielle gevinster, det vil give for organisationen, strategisk og forretningsmæssigt, at du tager en MBA. Det er din opgave at skabe koblinger mellem dem og det kompetencemæssige udbytte, du vil opnå ved at gennemføre uddannelsen.

“Og kan du krydre med MBA-erfaringer fra andre, du har talt med, vil det være oplagt,” siger Helle Hvilshøj.

Giv ikke op

Hun opfordrer til ikke at kaste håndklædet i ringen, hvis chefen ikke umiddelbart er med på idéen. Reagerer vedkommende med forbehold, bør man i stedet vælge at påvirke de holdninger, der hersker i den øvrige ledelsesgruppe.

Man kan også bringe den positive feedback, man har fået fra andre topchefer på sine faglige kompetencer, i spil.

For lader man forstå, at andre har et andet syn på sagen, kan man måske få chefen på alternative tanker. Sker det imidlertid ikke, vil det være oplagt at spørge til, hvad der så kan skabe opbakning til og indfrielse af dine uddannelsesambitioner

”Vil det f.eks. hjælpe, hvis du gennemfører en given organisatorisk opgave eller på anden måde gør dig spilbar i forhold til ledelsen? Vil det være en løftestang i forhold til på længere sigt at komme i betragtning til en MBA?”, siger hun.

Endelig bør man opfordre sin chef til at bringe forespørgslen med til den øvrige ledergruppe. Man bør aftale med chefen, hvilke eventuelle udeståender man skal afklare, inden han gør det.

“For så er lederen tilstrækkelig godt klædt på til endnu en runde med overvejelser. Med indspark fra andre kan man håbe på, at den endelige beslutning træffes på det bedst mulige grundlag”.

”Sørg også for at afrunde samtalen med at aftale, at du booker et opfølgende møde, hvor alle tråde samles. Det sikrer, at fokus holdes på emnet, og at der forhåbentlig sker fremdrift i forhold til dit efteruddannelses ønske,” siger Helle Hvilshøj.

Ti spørgsmål, du skal kunne svare på under samtalen med chefen

  1. Hvordan hænger uddannelsen sammen med organisationens strategiske målsætning?
  2. Hvad vinder organisationen på det, nu og på længere sigt?
  3. Hvad er din motivation?
  4. Hvad koster uddannelsen?
  5. Hvorfor skal organisationen vælge at investere i uddannelsen til netop dig?
  6. Hvordan vil det at tage en MBA være foreneligt med dit nuværende arbejde og ansvar?
  7. Hvad er din egen personlige investering i det? Hvad er dine fravalg i den periode?
  8. Hvilke overvejelser har du/I gjort jer på hjemmefronten? Er der opbakning til ‘uddannelsesprojektet’ på hjemmefronten?
  9. Hvilke andre alternativer ser du til MBA-uddannelsen?
  10. Hvad gør du, hvis ledelsen siger nej til dit MBA-ønske?

By: jeppe.scharling

Del denne artikel på:

TwitterFacebookLinkedInEmail

Relateret artikler

Developing personal leadership skills online

  • 1. oktober 2016
Does online learning leave you bored and disconnected? It does to most people. This have prevented the learning of social competencies, like leadership, online. Until now.Even though we are in the middle of the digital revolution the process of developing both personal leadership skills and management teams, has yet to move…

Filantropisk iværksætter med forretningsmæssig forståelse

  • 20. april 2017
Kan passion, idealisme og tro på det gode i mennesker, forenes med professionel forretningsudvikling og fokus på kommercielle interesser? Ja, og det er not-for-profit NGO’en GAME et slående eksempel på. Hvad der startede som spæde tanker om at udbrede gadekulturens evne til at samle og engagere unge fra udsatte boligområder,…
Back To Top