skip to Main Content

Sådan finansierer du din MBA

En MBA er en investering, både for dig og den virksomhed du er ansat i. Har du taget beslutningen om, at du ønsker at investerer i en MBA, så skal du til at finde ud af, hvordan din MBA skal finansieres. Du kan selvfølgelig selv betale hele uddannelsen. Det kan også være at din arbejdsgiver gerne vil betale. Derudover er der flere andre finansieringsmuligheder.

Læs med her og find ud af, hvordan du eksempelvis kan finansiere din MBA med en bruttolønsordning.

Prisen på en MBA

Prisen på en MBA varierer alt afhængig af, hvor du vælger at tage din MBA. Vælger du at tage din MBA i Danmark skal du forvente en pris på mellem 150.000 og 500.000 kr. I udlandet vil du opleve, at prisen på en MBA ofte er højere. En af grundene til at uddannelsen er billigere i Danmarks er, at der er momsfritagelse på uddannelser i Danmark (*Skat.dk).

Et andet parameter, der kan spille ind på prisen på en MBA, er uddannelsens ry og akkreditering. MBA er ikke en beskyttet titel, og der er stor forskel på de forskellige udbydere på markedet. Hos Henley Business School er vi tripple akkrediteret, hvilket er din garanti for højt fagligt og professionelt niveau. Læs mere om vores akkreditering.

Derudover kan formen af MBA’en have en betydning for prisen. Der er altså forskel på, om du tager en fuldtids MBA, eller en Executive MBA. En Executive MBA er en deltids MBA, der oftest tages sideløbende med et fuldtids lederjob.

Hvad koster en Henley MBA

Hos Henley Business School Danmark udbyder vi en Executive MBA. En fuld Executive MBA hos Henley koster 397.000 kr. I prisen er der blandt andet inkluderet følgende:

  • Alle bøger og studiemateriale
  • To studiebesøg til Henley Business School, UK
  • Studietur til Sydafrika
  • Studietur til Kina eller USA
  • Adgang til Henleys Online Learning Resources
  • Livslangt medlemskab af Henleys lokale og Internationale Alumni Forening med mere end 76.000 alumner fordelt på 150 lande

I vores MBA-brochure kan du se alt inkluderet i prisen. Download brochure.

Opdeling af betaling

Hos Henley skal man ikke betale hele uddannelsen på en gang. En Henley MBA er delt op i 3 dele af 7 måneder der kaldes stages. Hvert stage betales separat en måned før opstart. Du har mulighed for at holde pause mellem hvert stage. Det kan give fleksibilitet, både i forhold til finansieringen, men også i forhold til tilrettelæggelsen af dit MBA-forløb.

Læs mere om tilrettelæggelse af dit MBA-forløb og uddannelsens fleksibilitet.

Finansieringsmuligheder

En MBA er en vigtig investering – både i dig selv og for den virksomhed du arbejder i.
Selv om du har forberedt dig godt, og kan argumentere for hvad virksomheden får ud af at give dig en MBA, er det ikke alle virksomheder, der vil, eller kan finansiere en hel MBA. Hvis ikke din arbejdsgiver kan, eller vil, betale for uddannelsen er der en række andre finansieringsmuligheder.

Virksomhedsbetalt

En stor del af de studerende på Henley MBA får uddannelsen betalt af deres arbejdsgiver. Inden du beder din virksomhed om at få betalt en hel MBA, kan det være en god ide at have nogle argumenter klar for, hvorfor det lige netop er dig, der skal have en MBA.

Derudover kan det også være en god ide at have undersøgt følgende spørgsmål:

  • Er der andre i virksomheden, der tidligere har fået finansieret en MBA?
  • Er der overskud i virksomheden, både tidsmæssigt og økonomisk?
  • Er du ansat i en stilling, hvor du har mulighed for efteruddannelse?

I gennemsnit er der 65-75% af et MBA-hold, der får uddannelsen 100% finansieret af deres arbejdsgiver.

Et godt argument at tage med til arbejdsgiveren er, at vi i undervisningen tager udgangspunkt i de virksomheder, som den enkelte studerende sidder i. Det er altså konkrete dilemmaer fra virksomheden, der bruges i undervisningen. Det betyder, at du som studerende får nogle helt konkrete værktøjer, som du kan gå hjem og implementere direkte i virksomheden. Du kan læse mere om virksomhedens værdi af en Henley MBA her.

Har du brug for flere argumenter over for din chef, anbefaler vi at downloade vores Employers Guide her.

Du er også meget velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål på 70 10 50 05 eller på info@henley.dk

Bruttolønsordning

Har din arbejdsgiver ikke mulighed for at finansiere din MBA, kan en løsning være en bruttolønsordning. Du kan enten finansiere hele din MBA over bruttolønnen, eller lave en aftale med din arbejdsgiver om, at de finansierer 50% af din MBA og at du selv betaler 50% af din MBA over en bruttolønsordning.

*I Danmark er det fuldt ud lovligt at finansiere efteruddannelse over en bruttolønsordning (læs de gældende regler hos SKAT).

Hvad er en bruttolønsordning?

En bruttolønsordning er en ordning, hvor du har mulighed for at få udgiften til din MBA dækket over din løn. Rent praktisk forgår det ved, at udgiften til MBA trækkes fra din løn før skat. Det gør, at du sparer et betragteligt beløb. Fordelen ved at vælge en bruttolønsordning er også, at betalingen bliver fordelt, så du betaler et mindre beløb pr. måned frem for at skulle have en stor udgift forud for hvert stage.

Vælger du selv at holde udgifterne til din MBA over bruttolønsbetaling, kommer der ikke nogen udgifter for virksomheden.

Vil du vide mere om bruttolønsordningen? Eller bare mulighederne for finansiering af din MBA – så kontakt os på 70 10 50 05 eller på info@henley.dk.

Legatmuligheder

Har du taget beslutningen om en Henley MBA, men har udfordringer med finansieringen, har vi samlet en række legater du kan søge.
Følgende legater kan søges i forbindelse med finansiering af MBA.

The Dunning Scholarship Denmark (DSD)

The Dunning Scholarship Denmark giver op til 40.000 kr. i tilskud til en Henley Executive MBA eller Henley Executive CBL udbudt i Danmark. Legatet har ansøgningsfrist 6 uger før programstart. Dog modtages og vurderes ansøgere til legatet løbende.

HWC-legatet

MBA-legat fra Herluf Wolthers Christensens (HWC) Fond uddeler legater af 60.000 kr. Legatet uddeles primært til ambitiøse ledere, der ikke kan få finansiel støtte fra sin organisation til at påbegynde en MBA. Legatansøgningen skal indsendes samtidig med, ansøgningen om optagelse på Henley MBA.

Det Maritime MBA-legat

MBA-legatet fra Den Danske Maritime Fond uddeles til danske ledere i den maritime sektor. Legatet dækker betaling af op til 50 % af tuition fee, dog maksimum op til kr. 175.000. Der er løbende ansøgningsfrist, dog skal ansøgningen være modtaget seneste 4 uger før påbegyndelse af studiet.

Her kan du læse mere om legatmuligheder til finansiering af din MBA.

Hvad tjener en MBA?

Kigger man kun på prisen, så er en MBA fra Henley ikke blandt de billigste MBA’er udbudt i Danmark. Dog er det vigtigt også at kigge på udbyttet af uddannelsen, da en MBA hurtigt kan gå hen og blive dit livs bedste investering. Et incitament er, at du gennemgår en stor udvikling både personligt og fagligt.

Vi oplever ofte, at det løft en MBA-studerende får, afspejler sig i både udvidet netværk, en bedre stilling og mulig lønstigning.

Henley Business School foretog i 2012 en undersøgelse, der viste at Henley MBA-studerende i gennemsnit havde opnået en lønstigning på 51% tre år efter endt uddannelse. Læs mere om undersøgelsen i Dagbladet Børsen.

Spørgsmål til finansiering af MBA

Har du spørgsmål til, hvordan du skal finansiere din MBA, hjælper vi dig gerne. Kontakt os på 70 10 50 05 eller på info@henley.dk.

Download MBA brochuren

Få yderligere indsigt i MBA uddannelsen. Vi sender MBA brochuren til dig pr. email, og du modtager også et link til brochuren herunder, så snart du har udfyldt formularen.

DOWNLOAD MBA BROCHURE

Bliv kontaktet af en Henley programleder

Ved du allerede nu, at du ønsker at starte ved næste holdstart, kan du blive ringet af vores programleder Claus Aasholm, som kan få dig hurtigt igennem processen.

Book møde med vores programleder
Back To Top